Jul i Bræt & Brikker

Bytteregler

Varer købt Black Friday (26. November) og frem til Jul (24. December) kan byttes frem til og med 31. Januar 2022. Vi giver ikke penge retur for varer købt i butikken, men kan byttes til en anden vare eller et tilgodebevis. For varer købt online på braetogbrikker.dk gælder de sædvanlige regler for onlinehandel som kan læses i vores handelsbetingelser.

Leveringstider

Frem mod jul oplever vi ekstra travlhed og kan have svært ved at nå vores sædvanlige 1-2 dages afsendelsestid. Vi arbejder alle dage 10-20 og i sidste uge inden jul endda 10-22 for at kunne følge med. Derudover har PostNord meddelt os, at de oplever rekord mange pakker og derfor har ekstra leveringstid. Derfor kan pakkerne være ekstra dage undervejs når de modtager dem fra os.

Når først vi har afsendt din pakke kan vi ikke gøre mere for at den kan komme hurtigere frem. Vi oplever selv ventetid på PostNords erhvervsservice telefon på op mod 2-3 timer, når vi kontakter dem om pakker der er forsinkede til vores kunder. Vi beder dig derfor om at have tålmodighed, selv hvis din pakke skulle være forsinket.

Frister

PostNord oplyser os, at sidste frist for indlevering af pakker der skal nå frem inden jul er 21. December. For at kunne være sikker på at kunne nå den deadline, skal vi have din ordre SENEST 18. December. Vi gør alt hvad vi kan for at behandle ordrer så hurtigt som muligt, også dem der er modtaget efter deadline, men vi kan ikke garantere at din pakke når frem inden jul.

Nye Coronarestriktioner

For at passe på hinanden er det et krav kunder bærer mundbind når de besøger vores fysiske butik på Fisketorvet. De gældende retningslinjer fritager vores ansatte for at bære mundbind, hvis de har et gyldigt coronapas. Skulle du derfor opleve en af vores ansatte som ikke bærer mundbind, skyldes det at den pågældende har et gyldigt coronapas.