Ticket to Ride

Ticket to Ride

Ticket to Ride

Når det kommer til giganter inden for brætspil er det svært at undgå nyklassikeren Ticket to Ride. Spillet udkom i 2004, designet af Alan R. Moon og har siden hen høstet en Spiel des Jahres titel og et hav af flotte anmeldelser og verdensomspændende succes.

Ticket to Ride handler om at bygge togbaner på tværs af kontinenter og lande i et forsøg på at udfylde to billetter som man starter med at trække. Spillet er fyldt med flotte, farvede kort, små togvogne og en kæmpe spilleplade, der ser ekstremt flot ud når den ligger hen over bordet. Udover at have en masse sjove, strategiske elementer er Ticket to Ride også en spilserie, der lærer dig en masse om hvor forskellige lande og byer ligger. Garvede spillere vil kunne udpege de fleste større amerikanske og europæiske byer og bruger det kløgtigt som en del af spillets strategi.

Hvordan spilles Ticket to Ride?

I begyndelsen af spillet får hver spiller to billetter, der fortæller dem hvilke byer de skal forsøge at forbinde. Derudover tildeles de også alle togvogne i en af spillets farver. Imellem hver by ses to eller flere felter der forbinder den. Ved at samle kort og spille det korrekte antal skal spillerne forsøge at erhverve sig de ruter der forbinder byerne og på den måde lave en kontinuerlig linje, så det passer med de bynavne de har trukket i starten af spillet.

Alle spillere har deres egne hemmelige billetter og i takt med at togruterne mellem byerne bliver mere og mere fyldte, bliver det sværere at få opfyldt din mission. Med strategi og lidt kløgtighed kommer man længst og spilleren med flest point til sidst vinder.

Hvilken version af Ticket to Ride er bedst?

Ticket to Ride kommer i mange afskygninger, men det oplagte sted at starte er med en af spillets grundpakker, som kommer i form af  Ticket to Ride og Ticket to Ride: Europe. I disse pakker får du alle togvognene som spillerne hver især har og du får alle de farvede kort man spiller med.

Når man er blevet velbevandret i grundspillet, kan det være sjovt med nye udfordringer i form af de mange Map Packs, der tilføjer nye måder at spille på. Map Packs er udvidelsespakker som kun kan spilles sammen med togene fra et af de to grundspil. Sidst men ikke mindst er der også udgivet nogle mindre og hurtigere udgaver af spillet, som foregår i byerne New York, London og Amsterdam. Alle er forskellige varianter af temaet.

Vis som Tabel Liste

16 varer

Sorter faldende
pr. side